Skole

Individuelt skoletilbud

I samråd med barnet/den ung og forvaltning vurderer vi, hvilket skoletilbud der passer bedst til den enkelte. Selvom du bor på Schouholm kan du, om muligt, gå på den skole du plejer. Vi tager en individuel vurdering i hver enkelt sag.

Vi har unge mennesker der går i folkeskole, gymnasiet, FGU (produktionsskole), STU, eller er i gang med en lærerplads. På Schouholm kan vi hjælpe dig hele vejen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og videre til en videregående uddannelse, arbejde eller lærerplads.

Vi har et tæt samarbejde med Lykkegardskolen, som er et skole- og dagbehandlingstilbud i Nr. Jernløse. Lykkegardskolen

Få det optimale ud af din skolegang

På Schouholm kan vi hjælpe dig med at strukturere dit skolearbejde, så du får det optimale ud af din skolegang.

Vi har kompetencer til at hjælpe dig på alle faglige niveauer, hvad enten du går efter de høje karakterer eller har brug for en hjælpende hånd til at finde motivationen og glæden ved skolearbejdet igen.

Schouholm var min redning

Schouholm var min redning i en meget kaotisk periode i mit liv. Jeg fandt hurtigt ud af at indgå i en hverdag sammen med de andre unge på Schouholm. Vi kunne hver især relatere til hinanden, fordi vi alle havde noget med i bagagen. Schouholm var uden tvivl mit rareste og tryggeste hjem i de 2,5 år jeg boede der.

Denise Anild

På Schouholm lærte jeg at håndtere sejre og nederlag

Efter en turbulent opvækst troede jeg, at jeg var klar til at stå på egne ben som 18 årig. Det var jeg ikke. Jeg droppede ud af gymnasiet og havde svært ved at finde troen på mig selv. På Schouholm fandt jeg motivationen til at gennemføre gymnasiet og lærte at håndtere sejre og nederlag som i en familie. Det fik mig på rette spor og nu på rette hylde.

Olivier