Schouholm

Schouholm er et børne- og ungehjem for børn og unge, der af den ene eller anden årsag ikke kan bo hjemme. 

Der kan være mange grunde til, at et barn eller en ung ikke kan bo hjemme. Uanset årsagen, vil vi være det bedste alternativ, og vi gør vores bedste for, at alle får oplevelsen af en god og tryg barn- og ungdom.

Vores mål er at skabe nærhed og tryghed i et familielignende miljø, hvor vi dyrker det familiære og de tætte relationer.

Vi ønsker at give det enkelte barn og ung en opvækst, der ligner den, vi forbinder med en opvækst i en “normal” familie. Det er trygge, faste rammer og voksne, som er tilgængelige, og som kan rumme det enkelte barn/ung og de kompetencer og udfordringer, de hver især har.

De voksne på Schouholm er bevidste om, at det kan være svært at være væk hjemmefra. Det har vi professionelle redskaber til at håndtere.

Vi støtter op om den unges skole, men vægter også fritiden højt. Det betyder, at mange af de unge har en fritidsinteresse eller et fritidsjob.

Vi har mange aktiviteter på stedet bl.a. et musikhus, en padelbane, et kreaværksted, et træningscenter og en sportssal. Derudover tager vi i løbet af året på flere ture: kanotur på Susåen, skitur til Norge, togt med Skoleskibet Hjalm og en uge til Spanien.

Der bor personale på Schouholms område, og alle der arbejder her har taget et aktivt valg om at være en del af ”Familien Schouholm”.

Hvem er vi?

Vi har plads til i alt 14 unge. Der bor 10 unge på Schouholm og 4 unge i ungestøtte-huset, Schouhuset.

Schouholm forpagter desuden et stort, gammelt sejlskib, Skoleskibet Hjalm. Det er således muligt at kombinere det maritime med ophold på Schouholm.

Schouholm er godkendt efter §43 til børn og unge i alderen 12-23 år.

Schouholm rummer også andre tilbud herunder skole og STU.

Vil du vide mere om Schouholm og vores forskellige tilbud, så ring eller skriv til:

Charlotte Bruno-Johansen
40 30 05 50
charlotte@schouholm.dk

Schouholm

Der kan være mange grunde til, at et barn eller en ung ikke kan bo hjemme. Uanset årsagen, vil vi være det bedste alternativ.

Vi gør os umage for at skabe nærhed og tryghed for de børn og unge, der bor her. Det gør vi gennem tætte relationer, anerkendelse, faste rammer og voksne, som er tilgængelige.

Maritimt tilbud

Børn og unge på Schouholm kan kombinere skolegang med maritime oplevelser på Skoleskibet Hjalm.

I vores maritime tilbud fungerer de unge som Hjalm-matroser, hvor de er en del af besætningen. Her lærer de at tage ansvar og at høre til. De bliver bl.a. fortrolige med navigation, søfart og vedligeholdelse.

Visitation

Mange unge bor hos os i over 5 år. Det er derfor altid en stor beslutning når et barn/en ung flytter ind på Schouholm.

I visitationsprocessen forsøger vi at sikre os, at Schouholm er det helt rigtige tilbud til den unge, men også at barnet/den unge vil passe ind i den ungegruppe, som allerede bor her.

Din hverdag

Skole

På Schouholm kan vi hjælpe dig med at strukturere dit skolearbejde, så du får det optimale ud af din skolegang.

Vi kan hjælpe dig på alle faglige niveauer, hvad enten du går efter de høje karakterer eller har brug for en hjælpende hånd til at finde motivationen og glæden ved skolearbejdet igen.

Hverdag

Her på Schouholm gør vi mange af de samme ting, som man gør i en familie. Vi passer på hinanden, respekterer hinanden og hygger os sammen.

Det er vigtigt for os, at du føler dig som en del af fællesskabet.

Fritid og rejser

Vi bor midt i Åmosens smukke natur, så vi bruger ofte skoven og vandet til sjove aktiviteter.

På vores store udearealer kan du både nyde outdoor-livet og dyrke sport. Vi har også masser af plads indenfor – en stor hal, et musikrum, lydstudie, fitnessrum, skiværksted og et kreativt værksted.

Vi tager også på udenlandsrejser flere gange om året.