STU
Særligt tilrettelagt uddannelse i et trygt læringsmiljø
I vores STU-tilbud er der fokus på dig, din motivation, interesser og styrker.
Du vil blive mødt af voksne der har fokus på, at du skal udvikle dig og måske flytte dine personlige grænser for, hvad du lige nu tror du kan. De vil være nysgerrige og forsøge at finde ud af, hvordan du bedst lærer.
STU’en holder til enten på Schouholm eller på Skoleskibet Hjalm.
Schouholm ligger i Åmosen ved Jyderup på en tidligere kreativ efterskole. Her er der mulighed for at være ude i naturen, være aktiv i sportssalen, træningsrummet, på padelbanen eller være på et af vores tre værksteder, hvor vi genbruger hhv cykler/knallerter, tekstil og møbler.
Dagligdagen starter i basen, som er en almindelig villa. Her lærer du om almindelig dagligdags færdigheder, som at lave mad, købe ind, ordne have, gøre rent, hygge og være sammen med andre.
Den maritime STU forgår ombord på Skoleskibet Hjalm, der er et mere end 100 år gammelt bevaringsværdigt træskib. Her bliver du en del af besætningen og lærer både om sømandsskab og andre praktiske færdigheder, som kan foregå feks både på dækket, i maskinrummet og i kabyssen.
Vi har fokus på ansvar, samarbejde og fællesskab, og vi har stor respekt for hinanden.

Om STU
STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) er et treårigt forløb for unge i alderen 16 til 25 år med særlige behov. Uddannelsens mål er at styrke den unge i at mestre sit eget liv ved at opnå sociale, personlige og faglige kompetencer.
Uddannelsen indledes med et 12 ugers afklaringsforløb, hvor vi i samarbejde med den unge udarbejder en uddannelsesplan med udgangspunkt i interesser, kompetencer og ønsker for fremtiden.
Botilbud under STU
Hvis du har brug for et sted at bo under din STU, er der også mulighed for det.
Vil du vide mere om STU, så ring eller skriv til:
Charlotte Bruno-Johansen
Telefon 40 30 05 50
charlotte@schouholm.dk
Vores tre aktiviteter

Natur, udeliv og bevægelse
Natur, udeliv og bevægelse giver dig mulighed for at opleve naturen og årstidernes skiften på nærmeste hold. Her lærer du at færdes i naturen og at bruge og genbruge naturens ressourcer på fornuftig vis.
Der vil være et fokus på motion, madlavning over bål, overnatning i shelters og meget mere.
Du har også mulighed for at arbejde på et af værkstederne og lave praktisk håndværk.

Genbrug, bæredygtighed og upcycling
Mange unge har en naturlig interesse for klima, miljø og kreativitet. Denne interesse er en god mulighed for at arbejde med læring og udvikling.
Genbrug, bæredygtighed og upcycling – her har du mulighed for at arbejde kreativt og give aflagte ting en større værdi. Du vil primært arbejde med upcycling af møbler, cykler og tekstil fx ved at lave puder eller tasker af kasseret tøj. du bliver en del af hele processen – fra den første ide til det færdige produkt.

Maritim
Maritim – her foregår hverdagen i det maritime miljø på havnen og ombord på skoleskibet Hjalm. du lærer om praktisk sømandsskab, vedligehold, navigation og færdsel på havet. Som en del af skibets besætning får du ansvar og lærer at samarbejde med andre.
Målet for dig kan være en håndværksmæssig eller maritim uddannelse. Vi samarbejder med forskellige aktører i forhold til vidensdeling og praktikforløb.






